Ordinær generalforsamling

Tirsdag d. 17. februar blev der afholdt ordinær generalforsamling i OK-Klubben, Varde.
Leo Mogensen bød de fremmødte 60 medlemmer velkommen.
Børge Lauridsen blev valgt som ordstyrer, og han godkendte generalforsamlingen som lovlig.
Derefter gik vi over tul formanden beretning. I udpluk: kom Leo ind på det gode og store fremmøde ved klubbens arrangementer. Fremmødet har været 113 i gennemsnit for 2025.
Klubben bowlingafdeling kører planmæssig, men der er plads til en 4 – 5 nye deltagere.
Bestyrelsen er blevet ændret på grund af sygdom. således at Susanne overtager indkøb til køkkenet, men det er Nanna der har overtaget Margits plads i køkkenet.
Leo sluttede med at takke alle i bestyrelsen for et stort arbejde. Samtidig fik alle i køkkenet, samt værter og værtinder. og vores pianist, en stor tak, uden dem kunne vi ikke afholde vores arrangementer. Programudvalgets 2 medlemmer  Vera & Ilse, fik også en stor tak for deres indsats, og det blev understøttet af stående apalaus fra de fremmødte medlemmer. Formandens beretning blev godkendt
Kasserer Stefan Knudsen gennemgik årsregnskabet som blev godkendt.
Margit Madsen, og Tommy Simonsen udtrådte af bestyrelsen, da de ikke ønske genvalg.
På valg var også Harald Hansen, som blev genvalgt.. Der blev også valgt 2 nye medlemmer :
Ruth Olesen, og Bjarne Andreasen.
De 2 suppleanter Ole Sørensen og Karen Oline Locht, blev også genvalgt. Genvalgt blev også de 2 revisorer Børge Lauridsen og Poul Thuesen.
Efter kaffen og lagkagen, kom Gitte Berndsen fra Sydtrafik . Hun gennemgik de mugligheder man har for at benytte sig af FLEXTRAFIK, samt de nye elektroniske tiltag for rejsekortet. Og muligheden for stadig at have et fysisk kort.
Det blev en rigtig god eftermiddag, trods det kedelige vintervejr

.