Forfatter Karsten Hvam Pedersen´s foredrag om Regan Vest







OK-Klubben Varde kunne byde 110 medlemmer velkommen til et kulturhistorisk foredrag med Koldkrigsforfatter Karsten Hvam Pedersen. Han fortalte om Atombunkeren Regan Vest, der ligger godt gemt dybt inde i Rold Skov. Skjult for offentligheden og landets fjender, opførte de danske myndigheder i 1960’erne – i dybeste hemmelighed – en atombunker, hvorfra regeringen og dele af kongehuset kunne lede Danmark gennem en atomkrig.
REGAN VEST er en selvforsynende, underjordisk by, der ligger 60 meter under jorden, flere hundrede meter inde i en kalkbakke. Bunkeren rummer 232 rum og har plads til 350 personer.
Vi hørte koldkrigsforfatter Karsten Hvam Pedersen fortælle den fascinerende historie om, hvordan dette imponerende anlæg blev bygget og drevet. Karsten fortalte spændende anekdoter, spionhistorier og meget mere. Bunkeren er nu åben for offentligheden, men det er lidt vanskelig at få billetter til denne attraktion. Bunkeren bliver nu drevet af Nordjyllands Museer. Igen en lærerig eftermiddag.
Næste møde er tirsdag d. 28. oktober hvor vi byder den lokale globetrotter Ole Falkenberg Thomsen til et rejeforedrag om Bhutan: et kongerige i Himalaya, samt om den meget kolde kontinent Antarktis.
